| Den fremstrakte hånd - Liviafonden |
|
|
Den Fremstrakte Hånd... ![]() Fra konflikt til kontakt Få viden og inspiration til kontaktskabende håndtering af konflikter. Oplev blandt andet to tidligere Livia primodtager: Mette Stribolt & K-Team, tidligere PET-chef H. J. Bonnichsen og stifter af Center for Konfliktløsning, Else Hammerich og deltag selv i to engagerende workshop. Tilmeld dig på www.ungdomsbyen.dk Konferenceprogram:
Workshops i Dialoghus, Miljøhus, Medborgerhus og Verdensborgerhus: Workshop 1 + 6 Kultur-Kontakt-Konflikt Konfliktafklaring og konfliktmægling Høje Tåstrup Kommune har et team af konfliktmæglere, der kan hjælpe etniske minoritetsfamilier med løsninger, når der opstår konflikter mellem generationerne. Det er et tilbud til borgeren, som kan ringe direkte til teamet. Hvem er K-team? Hvad kan K-team bruges til? Hvordan arbejder K-team? /ved Mette Stribolt m. fl. fra K-Team Workshop 2 + 7 Tværkulturel konfliktmægling I den offentlige debat hører vi om alvorlige æresrelaterede konflikter, som nogle gange kan udvikle sig til et destruktivt mønster, der ødelægger både de ældre og de yngre minoritetsgenerationer. Historierne fortæller os, bl. A. om den enorme afstand, der er mellem de ældre og de yngre generationers forventninger. Workshoppen vil anlægge et løsningsorienteret perspektiv og belyse, hvad tværkulturel mægling er, og hvordan man bruger denne metode til at løse familiekonflikter ved brug af dialog. I den sammenhæng vil forskellene mellem den almindelige konfliktmæglingsmetode og den tværkulturelle konfliktmæglingsmetode synliggøres. / Farwha Nielsen, cand.mag., konfliktmægler og tværkulturel rådgiver Workshop 3 + 8 Ærerelaterede konflikter - Ny strategi for politiet Fra strafferetslig fokuseret – til proaktiv og mæglingsorienteret. I workshoppen vil Vestegnens Politi fortælle om deres tilgang, behandling og fokus i sådanne konflikter, hvor mottoet er: ”en tidlig indsats giver større mulighed for en bæredygtig løsning”. /ved Dorte Kliver, Vestegnens Politi Workshop 4 + 9 Hvordan klæder en kommune de ansatte på til, når en “varm” sag lander på deres bord? Omdrejningspunktet i workshoppen vil være: Rådgivning af professionelle i sager om social kontrol, æresrelateret vold og tvangsægteskaber i etniske minoritetsfamilier. Med udgangspunkt i kulturagrammet vil Etnisk Konfliktteam fortælle om, hvordan de rådgiver socialfagligt personale og hjælper dem med at lave risikovurderinger. Teamet vil også komme ind på emner som social kontrol, ære og skam – samt posttraumatisk stresssyndrom – og disse emners betydning for håndteringen af de svære sager. /ved Kristine Larsen og Christina Elle, Etnisk Konsulent team, Københavns Kommune Workshop 5 + 10 Hvordan uddanner vi elever fra 4. - 10. klassetrin til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde? Konflikter kan ikke undgås, men de kan håndteres konstruktivt. Ungdomsbyen tilbyder en række konflikthåndteringskurser for elever og lærere fra hhv. 4. – 5., 6. – 7. og 8. – 10. klassetrin med forskellige omdrejningspunkter: - ”Må vi alle sammen være her?” for 4. – 5. klassetrin om trivsel og et godt fællesskab. - ”Hvornår er nok, nok?” for 6. – 7. klassetrin om konflikthåndtering og grænser. - ”Konflikthåndtering” for 8. – 10. klassetrin om hvordan konflikter opstår og udvikler sig. /ved Rikke Olsen & Lone Smidt, pædagogiske konsulenter i Ungdomsbyen. Praktiske informationer:
Tak for din tilmelding ![]() |
|||||||||||
| < Forrige | Næste > |
|---|




