Om Ungdomsbyen
Ungdomsbyen er et kursuscenter og et mødested for skolen og det omgivende samfund. Ungdomsbyen tilbyder kurser til elever og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne om aktuelle samfundstemaer. Udvíklingen af kurserne sker i samarbejde med erhvervsliv, organisationer, ministerier, kommuner og andre partnere.
Med fokus på innovation og nytænkning tilbyder Ungdomsbyen en palet af kompetencer inden for pædagogisk udvikling.
Velkommen til Ungdomsbyen
Med seks helt nye kursustitler – og flere på vej - byder vi lærere, elever og samarbejdspartnere velkommen til sæson 2011/2012 i Ungdomsbyen.
Hele fjorten kurser henvender sig til målgruppen 7. – 10. klassetrin, tre kurser retter sig mod 4. – 6 klassetrin og fire er målrettet ungdomsuddannelserne. Vi håber, at du bliver en af vore gæster i 2011/2012.
Kurserne er den mest synlige del af Ungdomsbyens virksomhed. Andre væsentlige aktiviteter er bl. a. udvikling af undervisningsmaterialer, hjemmesider, projektstyring og koordination af pædagogiske netværk – foruden at arrangere studierejser. Læs mere
Historien

Den direkte forbindelse mellem folkeskole og erhvervsliv - eller historien om, hvordan nogle tanker om en Ungdomsby i Rødovre blev til et dynamisk pædagogisk center.
Foreningen Ungdomsbyen
Læs bl.a. om formål, vision, pædagogik, bestyrelse, vedtægter og årsberetning.
Ejerforhold
Ungdomsbyens bygninger ejes af Freja ejendomme A/S, som udlejer bygningerne til Foreningen.
Selskabets hovednavn er Statens Ejendomssalg A/S. Men det er binavnet Freja ejendomme A/S, eller slet og ret Freja, der anvendes i det daglige.
Samarbejdspartnere
Ungdomsbyen er altid åben for nye idéer, samarbejdsaftaler og sparingspartnere. I er velkomne til en uforpligtende samtale og en rundvisning i Ungdomsbyen.



