Projekt respekt
| Målgruppe: | 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelserne |
| Pris: | Gratis. Kurset er støttet af Nordea-fonden Læs her om flere praktiske informationer |
| Fag: | Dansk, sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab |
Indhold
Kurset handler om sundhed og trivsel.
Formål
At inspirere eleverne til at tage ansvar for egen og andres trivsel.
At eleverne får viden om: Psykisk sundhed, seksualitet, kropsidealer samt støttemuligheder i skole og samfund. Herunder at eleverne reflektere og debatterer normer og idealer for sundhed i samfundet.
![]() |
Beskrivelse Hvad vil det sige at have respekt for egen og andres krop, psyke og seksualitet? På kursusdagen veksles der mellem dialogbaserede og aktive øvelser om bl.a. trivsel, samarbejde og normalitet. Vi stiller eksempelvis spørgsmålene: Hvem har forventninger til os, og hvordan påvirker det vores selvforståelse? Hvad er en norm? Hvad er trivsel og sundhed for mig? I en tid, hvor forventninger, individualisme og eksponering af ydre kvaliteter fylder meget i de unges hverdag, kan det være svært for de unge at føle sig gode nok som de er. De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver femte elev fra 5. til 9. klasse i folkeskolen viser tegn på mistrivsel i form af ensomhed, stress, søvnløshed, lavt selvværd, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, undertrykkelse af seksuel orientering m.m. Vi introducerer eleverne til de handle- og rådgivningsmuligheder, der findes i skolen og samfundet, så de aktivt kan gøre en forskel for egen og andres trivsel. Se også TrivselsTanksens hjemmeside eller traileren |
Forberedelse
Der stilles krav om minimum 4 lektioner til forberedelse inden elevdagen. Forberedelsesmateriale præsenteres på lærerkurset.
Historik
Kurset er udviklet af Ungdomsbyens pædagogiske konsulenter i samarbejde med følgende samarbejdsorganisationer: Psykiatrifondens børne- og ungeprojekt, LMS: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LGBT Danmark: Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Instruktører
Uddannede instruktører fra Ungdomsbyen samt undervisere fra de involverede samarbejdspartnere



