Alle inklusiv
| Målgruppe: | Elever og lærere i 8.-10. klasse |
| Pris: | Kr. 2.000,- ekskl. moms Læs her om flere praktiske informationer |
| Fag: | Samfundsfag, kristendom, sundheds-, seksual-undervisning og familie-kundskab |
Indhold
Et medborgerskabskursus, der sætter fokus på ligebehandling og inklusion. Kurset består af et elevkursus og et lærerkursus.
Formål
At eleverne øger deres opmærksomhed på eksklusions- og inklusionsmekanismer og får redskaber til at håndtere situationer og sociale mønstre på inkluderende og anerkendende vis.
![]() |
Beskrivelse I et flerkulturelt og mangfoldigt Danmark er medborgerskab et begreb, der er velegnet til at motivere positivt for fællesskabet. Medborgerskab bygger på, at alle er med og gives lige muligheder på alle samfundsmæssige områder – uden diskrimination. På "Alle Inklusiv" bliver eleverne introduceret til medborgerskab og inklusion. Herudover skal de bl.a. tage stilling til nogle beretninger fra forskellige personer, der har følt sig ekskluderet. Dernæst skal eleverne i rolle som inklusionsråd på en skole, og de skal analysere en case og komme med forslag til, hvordan man undgår diskrimination. I løbet af kursusdagen vil eleverne møde repræsentanter fra organisationer, der arbejder med at inkludere minoriteter, som fortæller om oplevelser fra deres virkelighed. |
Se også Idekataloget Alle Inklusiv
Forberedelse
Udover deltagelse i det obligatoriske lærerkursus bedes eleverne arbejde med aktiviteter, der giver dem kendskab til begrebet medborgerskab. På www.medborgerskabet.dk under "til læreren" under "Alle Inklusiv" findes en obligatorisk øvelse.
Historik
Kurset er finansieret af Integrationsministeriet og udviklet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, DRC: Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskriminisation, UMG: Unge Muslimer Gruppen,
Islamisk-Kristent Studiecenter og LGBT Danmark: Landsforeningen af Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner.
Instruktører
Ungdomsbyens egne instruktører og/eller repræsentanter fra DRC



