Må vi alle være her?

Målgruppe: Elever og lærere i 4.-5. klasse
Pris: Kr. 2.200,- ekskl. moms
Læs her om flere praktiske informationer
Fag: Klassens sociale liv og elevernes alsidige udvikling

Indhold
Et konflikthåndteringskursus, der sætter fokus på følelser og behov i klassen samt den enkelte elevs behov for at være en del af fællesskabet. 
Kurset består af et elevkursus og et lærerkursus.

Formål
At skabe et godt fællesskab i klassen, der fremmer den enkelte elevs trivsel.

 

 

Må vi alle være her Beskrivelse
På elevkurset arbejdes med del af konflikthåndtering, der handler om, hvordan man taler til hinanden i klassen samt vigtigheden af at respektere egne og andres behov i fællesskabet.  Desuden arbejdes der med øvelser, der styrker samarbejdet i klassen og anerkendelse af sig selv og andre.

Hvordan bruger vi sproget? Hvilke følelser kan man have, og hvordan kan man bruge det at kende sine følelser til at sige fra på en hensigtsmæssig måde? Hvilke behov er vigtige for den enkelte og for alle i klassen? Dette er eksempler på spørgsmål, der sættes i spil gennem kropslige øvelser, små rollespil og lege.

På lærerkurset gives en introduktion til indholdet i elevkurset samt teorien bag, suppleret med idéer og inspiration til, hvordan der efter elevkurset kan arbejdes videre med konflikthåndtering og klassens sociale liv.

Forberedelse
Udover deltagelse i det obligatoriske lærerkursus er der ingen særlige krav til forberedelse
.

Historik
Kurset er udviklet af pædagogiske konsulenter fra Ungdomsbyen, der har gennemført grunduddannelsen i konflikthåndtering fra Center for Konfliktløsning. LB-fonden har bidraget med finansiel støtte til udvikling af kurset.

Instruktører
Ungdomsbyens egne instruktører

Book