Børns rettigheder og vilkår - tilfældighedernes spil
| Målgruppe: | Lærere og elever i 8.- 10. klasse |
| Pris: | Kr. 2.000,- ekskl. moms Læs her om flere praktiske informationer |
| Fag: | Dansk, samfundsfag og geografi |
Indhold
Kurset indeholder tre hovedelementer: Børn i verden, Børn i Nepal og Børn i Danmark. Kurset består af et lærerkursus og et elevkursus.
Formål
Med udgangspunkt i "FN's Børnekonvention" undersøger deltagerne, hvilke behov børn har forskellige steder i verden, om deres rettigheder krænkes, og hvilke muligheder der er for i højere grad at tilgodese børns rettigheder og behov.
Beskrivelse
Børn i verden
Med udgangspunkt i en billedserie med 35 billeder af børn fra forskellige lande, beskriver og diskuterer deltagerne børns vilkår, behov og rettigheder.
Børn i Nepal
To af børnene fra billedserien bor på et børnehjem i Kathmandu i Nepal - et af verdens fattigste lande.
Ved hjælp af børnekonventionen og Maslow undersøger deltagerne, hvordan børns vilkår og rettigheder har det i Nepal, og hvad der aktuelt gøres for at forbedre forholdene. Udgangspunktet er en række små film.
Børn i Danmark
Ved hjælp af øvelser og dilemmaspil flyttes elevernes fokus fra børn i Nepal til danske børns rettigheder og vilkår. Også i dagens Danmark er børns rettigheder vigtige, og ikke alle børns vilkår er lige gode til trods for den - i et globalt perspektiv - høje standard for rettigheder og velfærd.
Forberedelse
www.tilfaeldighedernes-spil.dk
Historik
Kurset er udviklet i samarbejde mellem Ungdomsbyen og Institut for Menneskerettigheder
Instruktører
På kurset underviser instruktører fra Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen


