Succes med udfordringer

Det - at vi laver fysiske aktiviteter sammen, og at det handler om fællesskab - snarere end præstation. Det har givet vores unger mulighed for at være sociale med andre ligesindede unge mennesker, hvilket er noget, de meget sjældent oplever. Denne tilgang til bevægelse binder folk sammen på tværs af køn og alder." Udtaler elevernes lærer efter at have deltaget i kurset StreetWise – indtag byen!
StreetWise-kursets teoretiske fundament er baseret på ny forskning om børn og bevægelsesvaner.
Ønsket er at forsøge at udvide bevægelsesbegrebet, dvs. at gøre eleverne bevidste om, at der findes andre muligheder for sjov fysisk aktivitet i børn og unges nærområder end den foreningsorganiserede.
Da målgruppen for kurset er de ældre skolebørn, som udviser et frafald fra den organiserede idræt men også i mindre grad deltager i legeaktiviteter, er valget faldet på Parkour og Free-Running som praktiske eksempler på aktiviteter, som kan udfoldes selvorganiseret i elevernes nærområder. Gennem disse praktiske og kropsligt eksperimenterende eksempler ønskes det at skabe diskussion og refleksion over, hvor og hvordan deltagerne har muligheder for selv at være fysisk aktive i deres hverdag på måder, der passer dem. Dvs., deres ønsker, og ressourcer."
Efter kurset i Ungdomsbyen lægges der op til, at eleverne arbejder aktivt videre med emnet i klassen, eksempelvis ved at forsøge at løse problemer og udfordringer med sundhed i hverdagen.
Og det kan man sandelig sige, at denne klasse er i gang med. Klassen har som en stilopgave aftalt at skrive en ansøgning om økonomisk støtte for at få nogle stativer, der kan bruges til bevægelse og til parkour.
"Det er jo egentlig mærkeligt, at vi søger om at få en legeplads, når vi er 15-17 år gamle, men når det er den slags, så vil vi gerne lege" - udtalte en af eleverne.


